Hvor var de før internettet?

Jeg sidder med en kop kaffe og holder en lille pause, mens jeg tænker over, hvor trolls var, før internettet blev alle mands eje. Ved du, hvad en troll er? Der er en udmærket definition af sådan en person på Wikipedia, så den låner vi lige et uddrag fra:

En troll er et fænomen, der huserer på internettets forskellige debatfora, særligt på nyhedsgrupperne (USENET), hvor vedkommende skriver indlæg egnet til at provokere folk og fremkalde en hidsig diskussion. En troll mener ikke nødvendigvis, hvad han skriver; hans primære formål med sine indlæg er ikke at argumentere for en påstand, men at få folk til at hidse sig op og “bide på krogen”.

Det er fra denne praksis, og ikke ved sammenligning med mytologiens trolde, at dette fænomen oprindeligt fik sit navn. Konkret henviser det til det engelske verbum “to troll” (dansk: trolling), der er en fiskemetode, hvor man slæber en krog med påsat madding gennem vandet og venter på, at noget skal bide på; i lystfiskerjargon taler man på dansk om “at dørge”. Parallellen til de mere kendte trolde var oplagt, og i dag trækker forestillingerne om trolls i udbredt grad på mytologiens trolde – således ser man ofte, at folk, der svarer på en trolls indlæg, bliver bedt om ikke at “fodre trollen”.

Trolls og empati

Netop begreber som begavet dialog, debat og empati ligger en troll meget fjernt. Bevares – de svarer på det, der skrives, men altid med sygelige betragtninger og påstande, der er grebet ud af den blå luft. Men hvad driver dem – og hvor var de før internettet?

Sådan ser en troll ud

Den gennemsnitlige troll er nem at rubrificere: Lille mand med udækkede drømme og ambitioner, som evnerne ikke rækker til at opnå. Egentlig er det jo synd, men hvor er de dog irriterende, når de forplumrer debatter rundt om på nettet.

Jeg tror, at mange trolls ender med at være netop det, fordi de sidder et sted i livet, hvor de føler, de ikke kan komme videre. Så er det snublende nært for dem at angribe andre, der har nået målene og kan det, de gerne vil kunne. Og karaktertrækkene er gennemgående for alle trolls: Bitterhed, Jantelovssyge og forsmåethed. Faktisk er det mere trist end træls, når man tænker over det…

Det bedste råd er nok det, der gives i de fleste debatfora om trolls: Don’t feed the troll!

Jeg gad nok vide, hvad de gjorde, før internettet kom ind i alle hjem? Gik de til møder ude i byen og spredte deres galle? Eller hvad? Har du et godt bud på, hvad trolls gjorde i gamle dage?

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

5 kommentarer til “Hvor var de før internettet?”

  1. De brugte vel de gammeldags aviser og skrev læserbreve 😉

    Før den tid, da samledes man vel om stenene i lokalsamfundet og så kunne man ellers stå der og galde op.

    Før det, ja, der var det sikkert at vi som små mikroorganismer lagde en lort i vandet og så spredte det sig ellers omkring til gene for alle de andre mikroorganismer. (hmm, det må have været stort set alle, for det er vel en naturlig ting)…

    røg den lige af sporet…?!
    🙂

  2. Hej Leif

    Faktisk synes jeg ikke, at han opfylder kriteriet – for han synes at mene, hvad han skriver. Ubehageligt!

    Uenighed og debat er demokratiets fundament – blandt andet. Men trusler om brandbomber i et soveværelse er tåbeligt og ganske ulovligt. I øvrigt pudsigt at manden dermed sidestiller sig med de mørkemænd, han raser mod.

    Jeg stiftede selv bekendtskab med en troll i går faktisk – og forskellene på din oplevelse og “min troll” er bl.a., at “min troll” er dårligt formuleret, skriver ubegavet og direkte løgnagtigt. Uanset holdningerne må man jo sige, at din troll formulerer sig udmærket og sikkert også (desværre) er begavet.

    Hvor der er fora, er der tumper. De kan og skal mødes med intelligens. Det kan de nemlig ikke håndtere 😉

  3. Hej Thomas,

    Jeg tror desværre, at du har meget ret i den konkrete sag fra min gamle Samfund & Politik blog.

    Men som du også skriver, er der ikke andet at gøre end at møde dem med intelligens!

    /Leif

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

36 98 71 40 (dansk takst)

Vi har åbent mandag til fredag fra 14:00 til 23:00 dansk tid på telefonen.

Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

Overvej vores nyhedsbrev - vi sender SEO tips hver anden mandag!

SEO-LEX 24

Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra snart 25 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

  • 521 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
  • Kendt som "Biblen om SEO"
  • Nyeste udgave: 12. december 2023

Concept Interest er i dag en del af TCON Services, LLC med hjemsted i Florida, USA

Scroll to Top