Skriv eller dø

Content Marketing på hjemmesiden

Content Marketing – åh jo såmænd. Alle taler om det og ganske få bedriver det. Men hvorfor taler alle om det? Og kan du som online markedsfører undlade at beskæftige dig med at skrive artikler? Er det ikke nok “bare” at have en fin hjemmeside eller webshop med produkttekster?

Der er skrevet millioner af ord om emnet – også på dansk. Såmænd også på denne blog – bland andet denne artikel fra Anders Saugstrup: Content Marketing på dansk. I denne artikel vil jeg ikke beskæftige mig så meget med, hvordan du arbejder med content marketing. I stedet vil jeg give dig et skud lige i brystet, som forhåbentlig vil få dig, der ikke er i gang med arbejdet, til at reflektere lidt over, hvor du bør lægge dine ressourcer.

Jeg har ikke tid til Content Marketing

Jeg hører hver eneste uge kunder sige, at der ikke er tid og/eller ressourcer til at bedrive content marketing. Senest hørte jeg det fra en virksomhed, der stadig bruger adskillige millioner årligt på konventionel markedsføring i trykte medier – men som har et ret begrænset budget til online.

Samme virksomhed henter i øvrigt omkring 22% af deres omsætning online – og lægger omkring 10% af deres markedsføringsbudget online. Den lader vi lige stå et øjeblik…

For den lille virksomhed med måske kun ejeren på arbejde er det en kæmpe udfordring at komme i gang med content marketing – det står helt fast. Men hvad er alternativet?

Når toget kører fra perronen, er det dit eget valg, om du er med eller ej. Det kører alligevel!

Alternativet er, at andre i din branche afsætter den tid eller de ressourcer, der skal til – kommer først – tager trafikken og kunderne – tager “dine” kunder. Beklager, men det er såmænd så enkelt. Hvis du ikke har tiden selv, må du ud at hyre en god tekstforfatter. Hvis du ikke har hverken tid eller råd til at købe dig til hjælp, skal du begynde at forberede din lukning.

Er jeg lige grov nok nu? Nej, gu er jeg ej! Hvis du sælger generiske produkter, har du ingen anden udvej end at fiske kunderne der, hvor de kan fiskes. Og det er i udpræget grad online via storytelling, content marketing og selvfølgelig synlighed i både Google og sociale medier som G+ og Facebook. For ikke så mange år siden talte vi om, at de nye generationer med penge i lommen var på vej, og at de shopper og informationssøger online. Og ved du hvad? De er ikke længere “på vej”. De er der nu, de har penge, de forbruger – og de gør det online. Enten direkte via online køb eller indirekte via informationssøgning.

Jeg har masser af salg uden alt det skriveri

Tillykke! Det er jo bare godt, hvis din virksomhed sælger en masse, uden at du bruger tid på content marketing. Men lad mig spørge dig: Hvad er din forudsigelse for dit salg om to år fra nu? Antager du, at dine konkurrenter, der nu er i gang med content marketing, ikke tager af din markedsandel? Og hvis du antager det – skyldes det så, at du er i et marked, der vokser så meget, at dit salg vil være uberørt af dine mere fremsynede konkurrenters tiltag? Tænkepause…

Nej vel? At du i dag sidder med et godt salg, skal vel ikke forhindre dig i både at gøre det salg bedre og at sikre det, du allerede har?

Content is anything that adds value to the reader’s life. Avinash Kaushik

At du beriger verden med dine produkter – det er der nok ingen tvivl om. Men hvorfor ikke berige verden med, hvordan og til hvad, dine produkter bruges? Hvad de er lavet af, hvor de er lavet osv. osv.

Even when you are marketing to your entire audience or customer base, you are still simply speaking to a single human at any given time. Worry less about sounding professional and worry more about creating remarkable content that other humans can relate to. Ann Handley

Content Marketing er godt for SEO

Når jeg arbejder med sites, er det meget, meget tydeligt, at indholdsrige sites med gode, personlige og engagerende tekster ranker bedre og hurtigere. Og det er jo sund logik. Men trods logikken er det altså et meget lille antal sites, der i dag har det indhold, der skal til. Mange – især webshops – er blot forsynet med mere eller mindre tamme produkttekster, lidt sider med “Om os” og den slags – og hvis bølgerne går højt: Nogle linjers tekst på landingssiderne. Og i forhold til søgemaskineoptimering er det bare ikke nok mere – slet ikke!

Skal du tage markedet – eller skal en anden?

Ja – det er egentlig spørgsmålet! Hvis du opererer i et generisk marked, er det på content marketing, du kan gøre forskellen. Eller din konkurrent kan. Så det er nu, du skal tage beslutningen og allokere ressourcer – enten i form af tid eller penge til en tekstforfatter, der kan sit kram. Og du skal gøre det, enten fordi du vil bevare / styrke din position eller fordi, du vil ind og tage et marked fra alle de slumrende, der sidder og høster med webshops anno 2008. Hører du til sidstnævnte kategori: Bare se at komme i gang – de andre sover endnu. Og hører du til førstnævnte kategori: Kom i gang – eller forbered dig på sandheden, når du om et års tid skriver til mig, om jeg kan hjælpe dig med at få din omsætning tilbage 😉

God skrivelyst og:

Rosenstand out!

 

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

35 kommentarer til “Skriv eller dø”

  1. Den korte kommentar: Amen
    Den lidt længere kommentar: Jeg er absolut og måske ikke overraskende enig med dig. Jeg sidder ugentlig og kæmper med at overbevise kunder om at de skal prioritere det at lave content til deres sites.

    Nu kan jeg jo provokere dem lidt og sende et link til dette indlæg 🙂

  2. Tak Thomas for din altid klare tale. Det må da være uden nogen tvivl for de fleste fagfolk, at indhold er konge. Ja links er stadig meget vigtige, og mere end nogle vil erkende. Men ordentligt indhold er altså i stigende grad vigtigt.

    @Lars Bachmann: Du har helt ret i, at det kan være noget af en udfordring at overbevise nogle af de mest tradionelt tænkende virksomhedsledere om vigtigheden af content marketing. Men mon ikke et link til blandt andet Hr. Rosenstands klare indlæg vil hjælpe på den udfordring? Jeg tror det. 🙂

  3. Hej Thomas! Jeg synes det er et indholdsrigt oplæg, som fortæller hvor vigtigt det er at praktisere content marketing. Spørgsmålet er bare, hvordan du formår at skrive om dit produkt, så det giver værdi for kunden?? Det handler selvfølgelig om at finde de unikke selling points ved sit produkt, men er der andet relevant, der er værd at tage med nunår vi snakker content marketing?

    1. Hej Simone
      Ja – hvilke opgaver / problemer løser produktet? Hvad er historien bag produktet? Og først og fremmest: Skriv artikler med svar på de spørgsmål, folk stiller dig – det er det rene guld!

  4. Godt brølt, Rosenstand. Virkelig.

    Dog synes jeg egentlig ikke at opleve så mange som helt afviser content marketing. Der hvor jeg synes mange har svært ved at tage en beslutning, er når de skal investere i det ekstra – altså den form for content marketing som de ikke selv har kompetencerne til selv at producere. Det kan være grafikker eller videoer.

  5. Stine Bjerre Herdel

    Kære Lars

    Jeg er enig. En sjov ting er, at overskriften på dit indlæg den samme som et bogmanus (som nok aldrig bliver til noget) jeg har liggende på min computer. 🙂

    Jeg tror ikke, så mange sover, som de har gjort. Kommunikationen.dk, som jeg driver, har faktisk lige publiceret to artikler om udviklingen på området her til morgen, og både herhjemme og i Norge siger mange virksomheder, at de planlægger at bruge en væsentlig del af markedsføringsbudgettet på CM.

    Jeg synes dog stadig, det er super vigtigt, når man nu punker virksomhederne til at lave CM, at man stadig sikrer sig, at kvaliteten af det er i orden. At hastværk og den klassiske “so ein ding” driver virksomhederne ud i halvamatøristiske CM-produkter. For så har vi dræbt genren, som nemlig netop – i mine øjne – er kendetegnet ved værdiskabende, ærligt (afsender er tydelig) kvalitetsindhold. (Noget som mange magasiner inde for Client Publishing jo egentlig har gjort i mange år.)

    For det handler jo netop ikke bare om at finde det unikke sellingpoint – det handler om at skabe en fortælling om det, som er en god historie. Som er indhold, som vi gider at læse, fordi vi ikke drukner i floskler, klassisk salgsævl og dårligt sprog, som man ofte gør det med produktomtale og reklamer i dag. Og på de sites, du selv er inde på.

    Jeg synes, det er interessant at se på, hvem der i fremtiden skal producere det indhold – for jeg kan godt være lidt mistænkelig ved at overlade det til virksomhedernes marketingafdelinger. Det skal i hvert fald produceres af nogen, der kan skrive, så det synger. Kan de fortælletekniske greb, har forretningsstaregisk forståelse og mestrer det sproglige på et højt niveau.

    Hvem kan det? Ikke ret mange egentlig. Jeg synes jo – personligt – at journalister er topegnede til det. Men mange vægrer sig ved det, fordi branded journalism ikke klinger godt, når man er uddannet til fri og uafhængig journalistik. Men jeg fornemmer – idet jeg jo arbejder for Dansk Journalistforbund – at flere og flere også kan se en faglig udfordring og glæde ved at lave branded journalism/content marketing. Når Forbes kan lægge navn til den slags, må det jo efterhånden være ved at være en anerkendt disciplin.

    Jeg vil i hvert fald gerne slå et slag for, at det bliver det. At producenter af content marketing holder kvalitetsfanen højt. For så kan vi fremover glæde os til masser af relevant og værdiskabende indhold lige smak ned i skødet på de mest interesserede målgrupper.
    Og det er da fedt.

    Gud, det blev en lang kommentar. Men I har vel frokostpause snart 😉

    Venlig hilsen
    Stine

  6. Stine Bjerre Herdel

    “At hastværk og den klassiske “so ein ding” driver virksomhederne ud i halvamatøristiske CM-produkter”

    skulle selvfølgelig være:

    at hastværk og den klassiske “so ein ding” IKKE driver virksomhederne ud i halvamatøristiske CM-produkter!!

  7. Stine Bjerre Herdel

    Tror egentlig også, der skulle stå “Lars, Thomas og alle jer andre”. Sorry – det gik lidt stærkt…

  8. Hejsa 🙂
    Meget Enig!!
    Prøver hele tiden at gøre det du beskriver uden at spamme… hårfin balance
    Burde jeg også lære at Blogge?
    Eller er facebook instagram pinterest goggle plus og webshoppen samt sms og fysisk showroom mon nok?
    Vh Grethe
    Blingding.dk

  9. Hej Stine

    Jo da – men hvad er det præcist, du ønsker, jeg skal forholde mig til? Om det er journalister, der er de rette? Det er de, hvis de har talent. Og det har alle journalister ikke.

    Eller hvad?

  10. Stine Bjerre Herdel

    Altså når nu det er så hastigt voksende en trend og man, som du skriver og som jeg er enig i, bør komme i gang med at lave indhold – er indhold så bare indhold? Og hvis virksomhederne skal lave det, hvad fordrer det så for at det bliver ordentligt. Er det bare om at komme i gang? Det kræver vel nogen som KAN lave indhold?
    Jeg kan godt se, du siger, du ikke vil byde ind på, hvordan man arbejder med det, men har du slet ingen refleksioner, du vil dele angående det, jeg skrev ovenfor?

  11. Stine Bjerre Herdel

    Ok.
    Men jo, jeg synes da, der er belæg for mange artikler om emnet. Det er jo en kæmpe udvikling inden for definitionen af medier og indhold. Men det er en længere snak. 🙂

  12. Fedt skrevet Thomas! Jeg synes nu ikke det er så meget provokation, nærmere vanvittig god motivation 😉

  13. Bettina Kristensen

    Tak for værdifuldt indhold !
    Forventer at blive selvstændig til efteråret med et konsulentfirma. Havde tænkt mig at markedsføre mig via en blog og sociale medier. Men er i tvilv om hvordan jeg skaber mest værdi for mine læsere.

    Min baggrund er socialrådgiver og life- & business coach. Jeg er særlig god til motivation og relationer i det offentlige og har som mål at påvirke den ofte dårlige kommunikation der er mellem socialrådgivere og borgere.

    Hvordan skaber jeg indhold hvis jeg blogger og kan jeg lave content markedting til det offentlige ?

    1. Hej Bettina
      Velbekomme og selv tak.

      Egentlig er dit spørgsmål besvaret allerede 😉 Tag udgangspunkt i det, folk ikke kan forstå, spørger om og taler om. Skriv om det – og du får trafikken, når folk googler efter svar. Sådan i store træk altså…

      Mener du rettet mod det offentlige? Ja – hvorfor ikke. De bruger også nettet og Google 🙂

  14. Godt indlæg Rosenstand.
    Og ja toget uanset om du hoppet med eller ej. Ligeledes enig med dig omkring, at den skrivende content marketing er godt for din SEO og derfor også er/bør være en væsentlig faktor i virksomhedernes content marketing tilgang.

    Jeg er dog ikke enig omkring, at Content Marketing er lig med REN TEKST. Du kan lave masser af godt indhold UDEN at du skal forbi tekstforfatteren.

    Desværre, synes jeg, er der i DK en for udbredt holdning til, at Content Marketing “bare” er, at få skrevet en masse. Dette kan være løsningen hos nogle virksomheder, mens det hos andre ikke er tilfældet. Enten på grund af virksomhedens kunder/målgruppe, eller de interne ressourcer.

    Uanset hvad….så kører toget kl 1400 sharp, uanset om virksomheden er med eller ej.

    1. Du skal nu ikke tage det med at skrive så bogstaveligt – som du ville vide, hvis du havde fulgt linket til Anders Saugstrups fremragende indlæg om Content Marketing 😉 Video, infografik etc. er bestemt også yderst stærke metoder – og endnu bedre i kombination med den tekst, der nu engang er Googles livret.

  15. 🙂
    Kender AS fremragende indlæg om Content Marketing, og enig med dig omkring at det er den SAMLEDE kombination og anvendelse af forskellige discipliner.

  16. Thomas Ole Brask Jørgensen

    Der er andre i denne verden end journalister, som skriver godt og kan producere indhold, som målgruppen gider at læse.

    1. Helt enig, Thomas! Faktisk er nogle af de bedste tekstforfattere, jeg kender, ikke journalister. Uddannelsen som journalist giver bestemt ikke evnen til at skrive tekster, der medriver og virker – det er et talent.

  17. Thomas Ole Brask Jørgensen

    Jeg er uddannet historiker og har i længere tid gjort mig store bestræbelser på at blive bedre til at skrive. Godt sprog og fantasi til at skrive ud fra skæve vinkler handler ikke kun om en bestemt uddannelse, men også om lysten til at lege med formuleringer, finde på egne ord mm. Det handler for mig at se om lysten til at skrive og lysten til at blive klogere på, hvordan forskellige skriveteknikker kan hjælpe dig i jagten på at blive en god tekstforfatter.

  18. TUSIND tak for denne 🙂

    Du bekræfter mig i alt det jeg er blevet introduceret og “sparket” til at gøre, på mit Online Mentorforløb hos Maj Wismann 🙂

    Og jeg bliver bare endnu ere motiveret til at skrive, og skrive og skrive GODT INDHOLD, som skaber værdi for mine læsere 🙂

  19. Mads N. Lauridsen

    Virkelig god artikel, som rammer spot on! Artiklen er hermed sendt videre til min kollega. Han har virkelig brug for en ruske tur, da han fyrre alt for mange penge af på trykte medier :p

  20. Hej
    Jeg har set din gode og informative video omkring websites med og uden www.
    Jeg har en webshop, som hedder crocca.dk, men nu hvor jeg har fået lavet ny webshop, hvor Prestashop benyttes, vil jeg gerne være sikker på at jeg opsætter det rigtigt. Måske du kan give mig et hint?
    Jeg bruger naturligvis redirct 301, men er meget i tvivl om der bare skal stå crocca.dk som ny url og http://www.crocca.dk som gammel url. Kan du hjælpe mig her, eller skal jeg over dem som har oprette min website?
    God søndag
    Mvh.
    Christa
    Crocca Brugskunst

    1. Hej Christa

      Jeg forstår ikke spørgsmålet helt? Du skriver, du naturligvis benytter 301 redirect, men det gør du jo ikke! Du har redirectet med en 302, hvilket er tæt på katastrofalt!

      Se denne video – og SKYND dig at få det rettet og giv dem, der har lave det, en vel fortjent reprimande! Og du har travlt!

  21. Hvor har du dog ret. Jeg talte så sent som i denne uge med en kunde, der “gerne ville have en hjemmeside, der fik kunderne til at vælte ind”.
    Men nej, siden skulle ikke have andet end salgssider. Og det eneste gratis, de ville tilbyde, var uforpligtende kundemøder…
    Den lader vi bare stå.

  22. Hej Majbritt

    Ja – det er noget, jeg støder på ugentligt. Virksomheder vil være synlige i Google, men de vil ikke afsætte ressourcerne til at få det tekstindhold, der er bydende nødvendigt. Senere undrer de sig så over, hvorfor deres konkurrenter med masser af gode og sælgende tekster overhaler dem i synlighed og salg 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

36 98 71 40 (dansk takst)

Vi har åbent mandag til fredag fra 14:00 til 23:00 dansk tid på telefonen.

Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

Overvej vores nyhedsbrev - vi sender SEO tips hver anden mandag!

SEO-LEX 24

Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra snart 25 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

  • 521 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
  • Kendt som "Biblen om SEO"
  • Nyeste udgave: 12. december 2023

Concept Interest er i dag en del af TCON Services, LLC med hjemsted i Florida, USA

Scroll to Top