Redirects er noget, de fleste har hørt om - og som alt for få forstår at bruge. Manglende eller forkert brug af redirects kan føre til de rene blodbad i forhold til Google og SEO - og det er jo altså værd at undgå, ikke?
I det foreløbigt sidste indlæg fra Gnavpotterne tager vi hånd om redirects.
Hvorfor er interne redirects et problem?
Redirects - altså viderestillinger fra én URL til en anden - er et helt uundværligt værktøj, hvis du tager SEO seriøst.
Nu er verden jo sådan indrettet, at der altid er et "men", og det er i meget høj grad tilfældet her.
Efter at have gennemgået 24 danske websites til SEO Elite Camp 2024, må jeg konstatere, at det åbenbart ikke tages særligt alvorligt.
301 redirects (permament viderestillet) er uhyggeligt misbrugt af langt de fleste hjemmesider. Nå ja - selvfølgelig ikke af dig. Måske kender du nogen, du kan gøre opmærksom på problemet.
Hvad er problemet? Stikordet er "INTERNE".
Livscyklus for et redirect
Lad os tage et eksempel, der kan kaste lys over problemet.
Du har en adresse på din hjemmeside, der hedder xxxx.dk/maskiner og på den har du i de sidste 6 år haft kaffemaskiner.
Nu har du så taget beslutningen om at gøre den adresse lidt mere målrettet det, den side handler om - nemlig kaffemaskiner.
Du laver derfor adressen om til xxxx.dk/kaffemaskiner og samtidig sikrer du, at der 301 redirectes fra /maskiner til /kaffemaskiner
Og så er den ged barberet, ikke?
NEJ!
Du har jo et hav af links rundt omkring på din hjemmeside, der peger på /maskiner, ikke? I menuer, i tekster og hvad ved jeg.
De virker skam stadig, for du redirecter jo. Er alt så ikke godt?
Det er godt, at du har redirectet på plads for alle dem, der fra andre hjemmesider linker til /maskiner - for så redder du både trafik og stort set al linkværdien, men:
Interne redirects KUN som nødløsning
Nej, alt er bestemt ikke godt!
Lad os sige, at du har i alt 126 interne links pegende på /maskiner - for eksempel fra /kaffefiltre til /maskiner
Nu kommer Googlebot forbi /kaffefiltre, ser og følger linket til /maskiner, får en 301 redirect kommando og skal nu gennem den for at komme til /kaffemaskiner
Gang det med de 126 links, du har internt - og du har gjort en ellers velfornøjet Googlebot ret træt af dig.
Når du ændrer en adresse på din hjemmeside, skal du bestemt altid lave et 301 redirect - men det er kun HALVDELEN af arbejdet!
Interne redirects slider på dit crawlbudget, og de har sandsynligvis et tab i sig også.
Hvad mangler du at gøre?
Du mangler at ændre samtlige interne links fra /maskiner til /kaffemaskiner!
Hver og et af dem skal ændres!
Hvis du har din hjemmeside bygget i WordPress, er det utroligt enkelt at gøre med et plugin, der i ét hug kan ændre dem alle. Det plugin er endda gratis, forrygende godt og 100% sikkert at benytte.
Det hedder Better Search and Replace.
Husk lige dit XML sitemap
Nogle systemer sikrer desværre ikke, at XML sitemap opdateres, og andre igen benytter sig af et manuelt bygget XML sitemap.
Er en af de to forhold gældende, vil linket, som du pinger Google med via XML sitemap altså stadig på til /maskiner, og det betyder endnu mere træthed hos Googlebot, der tænker:
"Hvad er der galt med de her mennesker? De pinger mig med et XML sitemap med URLs, der er redirectet. Mon de synes, det er sjovt at spilde min tid?".
Altså: Lige så hamrende vigtigt det er at undgå døde links, lige så vigtigt er det at undgå interne redirects.
Jeg ved jo godt, at du ikke har den slags på din hjemmeside, men gør et menneske, du kender, glad og fortæl dem, at de skal se at få det fikset.
Hvis de ikke kan finde ud af det, kan du hilse og sige, at vi arbejder med den slags hver dag, og vi er altid friske på en opgave.
Hvem er Gnavpotterne?
Lars Koudal kan du se mere om på hans hjemmeside: Larsik Corp
Thomas Rosenstand - jamen det er jo ham her: https://www.concept-i.dk/thomas.html
Gnavpotterne er var DIT show
Det var det sidste i rækken af gnavne indlæg i denne omgang. Skal vi overveje at fortsætte senere, skal der virkelig knæfald til 🙂 Eller i det mindste lidt mere engagement i kommentarerne end det, vi har set til nu. Det er reelt den eneste måde, vi kan vide, om du har gavn og glæde af den tid, vi lægger i det. Og nej Betty (Lars mor): Det er ikke nok, at du kommenterer igen 🙂
Rosenstand og Koudal out!
P.S.: Link til artikel omtalt i videoen: 302 redirects der går galt
301 er det rette i 99,9% af alle tilfælde, da det fortæller søgemaskiner som Google, at viderestillingen er permanent, og at de derfor roligt kan overføre linkværdi til den nye adresse.
Sandsynligvis ja. Derfor er det altid bedre at linke direkte internt, og ret beset har interne redirects ingen berettigelse. Link korrekt i stedet!
Har du kun få redirects, er det bedst at lave dem manuelt i .htaccess filen, hvis du kan skrive lidt kode. Og ellers i plugins som Redirection eller Yoast SEO Premium.
Nej det kan man ikke. Det foregår i .htacces eller direkte på en IIS server. Du kan læse mere om muligheder i robots.txt her.
Det er det engelske ord for viderestilling - altså en viderestilling fra én URL til en anden.
Ja! Et internt redirect er spild af linkværdi, spild af Googlebots tid og et kvalitativt dårligt signal til Google. Du skal altid linke direkte internt!
Hej med jer
Tak for nogle gode videoer som beskriver nogle af de mange misforståelser og problem stillinger i seo verden.
En skam at det skal ende her.
God weekend?
Hej Kasimir
Velbekomme! Lad os nu se – det kan jo være, vi bliver bedt nok om at fortsætte 🙂
Hej Thomas og Lars
Jeg holder meget af jeres gnavpotteri. Det er også god foder til mine egne kæpheste så Tak for det ?
Jeg bliver lidt i tvivl om det I siger om 301redirect internt.
Jeg har en kunde der har oprettet dobbelt (DC) sider fordi han har 2 adresser (2 afdelinger)
Jeg mener at alle sider(url’s) fra afdeling nr2 skal 301 redirectes til samme side for afdeling nr1….. det er rent kopi sider, men de er indekseret i google.
Jeg har også hørt at for mange interne 301 redirectes giver google unødvendig meget arbejde…. men hvad er så bedst på et domæne med DC
(her er tale om næsten det halve af domæners samlede oprettede url’er)?
?
Venligst
Jette Heine
Hej Jette
Tak 🙂
Interne 301 redirects giver mere spild af crawlbudget, og de bør ses som en midlertidig løsning, da der jo ikke kan nævnes én eneste fornuftig grund til ikke at linke korrekt internt. For din kundes vedkommende er der kun én løsning at bruge: Canonical URL Tag. Hvis de 301 redirectes, “eksisterer” de jo ikke mere, og man må jo antage, at de er der af en grund? Hvis han er ligeglad med dem: Nedlæg dem og 301 redirect dem.
Jeg håber at høre mere fra jer. Særligt er det som podcast via iTunes, at jeg har fået jeres inputs. Tak for det. ?
I fortjener en salve, her kommer den!
Jeg har set jer og holder meget af jeres show og derfor vil jeg ogoså være ganske bramfri omkring hvad jeg har på hjertet. Det med redirects er en kende for avanceret, da jeg ikke er webadmin. Jeg gjorde selv noget der er meget værre, nemlig fulgte Frank Kerns råd om kun at have een side og fjernede alle andre sider fra sitet. Tilmed ændrede jeg radikalt siden til kun at omfatte jul, hvilket ændrer alt hvad google skulle have sammenligne med i forhold til vores hverdagstekst på siden. Af total mangel på et markedsføringøkonomi, bruger jeg faktisk google sites til at hoste og “maske” til vores domain TrommeTeambuilding.dk
Det giver dog den fordel at det ikke kan hackes, med mindre de hacker google – (tror jeg )
Vel videnede dette kunne gå helt galt, lavede jeg en helt ny firmajulefrokost site, som I kan se her med formular og hele griseriet. https://sites.google.com/view/firmajulefrokost-2017/startside
Vi har kæmpe succes med TrommeTeambuilding.dk til virksomheder, hver eneste gang vi er ude. Folk griner, er glade og der er masser af læring og humor. Online havde vi en masse trafik i 2008, hvorefter der stort set har været dødt. Vi har aldrig rigtig fået fat online og det kan vi virkelig ikke forstå, for vi har verdens sjovest og mest lærerige teambuidling koncept. Vi har smidt tusinder i Facebook og Google ads. Nyttesløst for det fanger bare nogen der synes det er sjovt at slå lidt på “bongotromme” (det hedder en Afrikansk Djembe). Vi gider ikke rejse 6 timer til den anden ende af landet for 3000 sort. Det er også mere spændende at arbejde med dynamik, tempo og motivation i de profesionelle virksomheder og organisationer.
Vi går efter musikglade direktører, HR managers, der arrangerer Event, Firmaarrangementer, teammøder mv.
I slutningen af dette år 2017, har jeg brugt hundreder af timer på at lave en Firmajulefrokost kampagne, da vi gerne vil markere salget af den sidste danske koloni i Vestindien. Ghana var det sted hvor vores danske forfædre afskibede slaverne til Vestindien og altså her min ven kommer fra.
Jeg havde satset på at tæppebombning af de rigeste kommuner, og organisationer med ads med hjemmelavede grafik fra vores nye julekampagne. Jeg har skaffet både samarbejdspartnere, Danske Slotte, Kostumer, Kolonarisk Mad og Danseinstruktør) til.
Er jeg bare en dum, eller burde jeg skydes fordi jeg er højrehjernesidestyret, kreativ trommetosse?
I må bruge og misbruge dette link til at bringe budskabet ud og vil blive rigeligt belønnet, hvis det lykkes bare at finde en eneste kunde der udfylder formularen og betaler.
Tror I at et sådan koncept nogensinde vil kunne løftes af en magisk marketer?
Bedste hilsner
Lars & Kwabena
Ps. Fordi Kontent bør være King.
Vores kampagne på fb:
https://www.facebook.com/firmajulefrokost/
Hej Lars
Jeg vil ikke sige noget om Facebook og andre sociale medier, da det er udenfor min kompetence. Konceptet kan uden tvivl sælges, men som SEO mand m.m. må jeg sige, at du skal over på din egen hjemmeside og holde dig meget langt væk fra Google sites og deslige.
Dit design er nok ikke lige det, der vil appellere til rige kommuner etc. Eller for nu at være ærlig: Til nogen overhovedet.
Jeg er sikker på, at den anden Gnavpotte også skyder ind med en kommentar på et tidspunkt.
Hej Lars og Kwabena
Tak for salven 🙂
Din hjemmeside trommeteambuilding.dk viderestiller til https://sites.google.com/site/trommeteambuildingdk/ og det betyder det som Google ser er ikke trommeteambuilding.dk
Som Thomas siger, du skal over på din egen hjemmeside. Din nuværende opsætning får du ikke noget ud af SEO mæssigt.
Du beskriver at du fjernede alt dit gamle indhold på hjemmesiden, men det er ikke nødvendigvis det bedste at gøre i forhold til Google og til virksomheder som gerne vil se lidt mere om dig og din virksomhed. Man kan ikke se at du har været online siden 2008 rent indholdsmæssigt.
Du nævner specifikt at du gerne vil gå efter de rigeste kommuner, og som den anden gnavpotte nævner så er det ikke det bedste design og layout til den målgruppe. Blandingen af mærkelige farver og rodet opsætning er ikke appelerende og skaber ikke tillid.
Du bør kunne fange kunder online, men angrebsvinkel og præsentation af dit koncept bør du lave helt om.
Der er ikke noget i vejen med at være “højrehjernesidestyret, kreativ trommetosse” men det sælger du ikke meget af til venstresidestyrede mennesker.
Hej Gnavpotter. Jeg har set hver eneste af jeres videoer og håber der er flere på vej 🙂
Hej Terkel
Tak for den demonstration af stor tålmodighed 🙂 Vi må se senere, om der kommer flere. Resten af i år er jeg helt lagt ned af opgaver, SEO-LEX 18 og oplæg til SEOday 18 i Kolding. Men måske i det nye år…
Hej Lars og Thomas,
Jeg er også én af dem, der håber der kommer flere gnavne indlæg i fremtiden.
Jeg har i hvert fald lyttet med med stor glæde. Så skulle det værst tænkelige ske, at dette var det sidste, skal I have et stort tak for dem I har lavet indtil nu.
Tak for at I deler jeres viden – det er sgu værdsat.
Tak for jeres informative indlæg! Det er så flot, når man deler sin erfaring. Praktisk oplevelse er altid bedre end blot teori.