Er du ikke teknisk / SEO kyndig, og har du andre til at levere din hjemmeside, er du i målgruppen for dette indlæg.
Hvis du har et webbureau af den ene eller anden art, som har leveret dig en hjemmeside eller webshop, er det overvejende sandsynligt, at du er blevet lovet en korrekt opbygget og SEO-venlig løsning. Naturligvis - hvad ellers?
Sagen er, at du med endog stor sandsynlighed ikke har fået det. Det er der ikke noget nyt i, men nu skriver jeg om det igen, for det er altså vigtigt!
Efter at have gennemgået 24 hjemmesider op til årets SEO Elite Camp her i april i Danmark, har jeg IGEN måttet konstatere, at det står skidt til.
Tilstanden for danske websites
Udover mit daglige arbejde med at udføre analyser og rapporter for store og små websites, har jeg her i marts og april gennemgået de 24 hjemmesider, som deltagerne på årets SEO Elite Camp har indsendt.
Det er jo et lille antal i forhold til antallet af danske websites generelt - men ganske repræsentativt. Fordelt mellem mindre sites (under 200 sider), store sites med +10.000 sider og en blanding af webshops og corporate sites - og ligeledes en skøn fordeling mellem WordPress, Drupal, DanDomain og håndbygget.
De iskolde fakta først:
- Kun 2 af de 24 sites kan betragtes som i tilfredsstillende stand i relation til SEO
- Ét enkelt site af de 24 kunne bestå Core Web Vitals
- Ét enkelt site ud af de 24 havde ingen 404 fejl
- 23 af de 24 sites havde fra en del til ubeskriveligt mange interne redirects
- Kun 4 af de 24 sites havde styr på brugen af Canonical URL Tags
- 3 af de 24 sites havde "nogenlunde" godt udnyttede title tags (sidetitler)
Her skal med, at på nær to af dem er de alle leverede af webbureauer / udviklere, der i et eller andet omfang markedsfører sig som værende eksperter.
Hvad går galt i forhold til SEO?
Det er et godt spørgsmål, der nok ikke lader sig entydigt besvare. Men jeg vil forsøge mig med forklaringer på i det mindste noget af det.
Baseret på det, jeg har set, er det min opfattelse, at der er tale om disse forhold - og ofte i kombination med hinanden:
- Lav moral og/eller ligegyldighed hos leverandørerne. Der skal blot leveres en hjemmeside og fakturaen skal betales - og pyt med resten.
- Manglende indsigt i egen viden hos leverandørerne - som bekendt er indgangen til visdommens tempel erkendelsen af egen uvidenhed. Uden den nødvendige viden om Google og SEO er løfter om en moderne og kampklar hjemmeside blot tomme løfter.
- Misforståelser mellem køber og sælger om, hvem der skal sikre en fuldt optimeret og SEO-venlig løsning.
Der er sikkert flere, men det er mit bud på, hvor det går galt.
Hvad er løsningen for dig, der skal have en hjemmeside?
Her bliver det svært! Sagen er jo, at måske 8 ud af 10 webbureauer, der markedsfører sig med SEO og optimerede løsninger, slet ikke er kompetente til at levere det, de lover.
Hvordan skal du som køber kunne gennemskue det?
Det kan du ikke!
Det er jo derfor, du tillidsfuldt henvender dig til dem, der siger, de kan! Du kan ikke gøre andet - eller kan du?
Her er mine forslag til, hvad du kan gøre:
Sådan sikrer du en ordentlig leverandør
Der er flere ting, du som ikke-kyndig kan gøre. En af dem involverer sådan en fætter som mig - så er det sagt på forhånd. Det kommer vi lige tilbage til!
Her er nogle relativt sikre måder, du kan sikre dig selv på, inden du indgår en aftale med et webbureau/webdesign firma og i ikke prioriteret rækkefølge:
- Få en skriftlig aftale med leverandøren om, at den hjemmeside/webshop, de skal levere, vil blive leveret 100% i overensstemmelse med Googles guidelines og best practice.
- Bed om mindst to referencer, som du kan ringe til og høre om deres oplevelser inkl. deres placeringer på Google.
- Tjek selv flere referencer, som bureauet opgiver - tjek deres placeringer på søgninger, der er oplagte for, hvad de nu leverer til verden.
- Vær 100% sikker på (på skrift), at du har helt og fuldt adgang til hjemmesidens administration.
- Hyr en SEO-ekspert, der ikke selv leverer hjemmesider, til at vurdere din potentielt kommende leverandør. Det er ikke dyrt - kan typisk klares for langt under 2.000 kr. (Og ja - det er den løsning, der kan involvere for eksempel mig).
Den sidstnævnte er den mest vandtætte løsning. Det tager ikke en professionel SEO-ekspert lang tid at tjekke et par af de løsninger, dit potentielle nye webbureau har lavet. Og så får du en ærlig udmelding, du kan bruge i din vurdering.
Det kræver blot, at SEO-eksperten ikke selv bygger hjemmesider for kunder - for så er du ikke garanteret en uvildig rapportering.
Hvis du allerede "sidder i saksen" og har en hjemmeside, der ikke klarer sig som forventet i Google, er det en mere udførlig SEO-analyse og rapport, du har brug for.
Med den i hånden kan du vride armen om på det bureau, der har fejlet - og du kan selv rette det, du kan.
Én ting er sikkert i en ellers usikker verden: Tekniske fejl og uudnyttede muligheder på en hjemmeside eller webshop vil altid og uden undtagelse betyde dårligere placeringer.
Sådan er det. Nu skal jeg pakke kufferten, inden jeg drager til Danmark for at skælde ud 4 dage i streg på SEO Elite Camp - som er det her: https://www.concept-i.dk/seo-elite-camp.html
Rosenstand out!
Jeg er en af dem, der ikke nåede at komme med på din elite camp i år, men til gengæld fik jeg en gennemgang og fejlretning af min hjemmeside fra dig. Det var en hjemmeside som et stort bureau havde lovet skulle være perfekt i forhold til SEO.
Gæt selv… Det var den ikke.
2 måneder efter du rette op på den er min trafik mere end tredoblet. Tak!
Hej Sophie
Tak skal du have for tilbagemeldingen. Altid glad for at kunne hjælpe!
For pokker, mand, hvor er det rigtigt. Dejligt med et godt blogindlæg som bekræfter at vi stadig er helt vildt langt fra at sige at SEO er død.
Jeg har en norsk kunde som jeg hjælper med Google Ads. De havde været udelukket fra Google Ads i en måned pga malware på deres WordPress sider og webleverandøren hævdede at de havde fikset det flere ganger. But Not. Det havde de så ikke og det kostede lige kunden cirka en måneds leads i højsæsonen, dvs rundt 15 procent af den årlige opgavemængde. Det er en slat. Selvfølgelig havde de også mistet al organisk trafikk i en måned fordi Google havde deindekseret dem pga malware. Webleverandøren har så installeret et rigtigt SEO plugin, men de sgu heller ikke konfigurerret det eller brukt mulighederne for at optimalisere siden. Det har kun installeret et plugin. Punktum.
Konfronteret med at de bør forbedre tilstanden så svarer webleverandøren kunden følgende:
“SEO er snart uddateret og at alt vil dreje seg om Artificial intelligence fremover, så du behøver ikke bruge noget så mere energi på SEO”
…
For pokker mand, og kunden aner ikke hvilket nen de skal stå på!
Hold da op hvor er der meget dårligt håndværk ude omkring.
Keep it up, Thomas
Tak skal du have, Nickolass. Den med at SEO er død, har jeg hørt på siden omkring 2002/2003. Jeg er ret overbevist om, at jeg dør, før SEO gør det 🙂
Selvom jeg har rodet med hjemmeside og seo i den grad jeg nu havde tid til samtidig med at skulle give massage og passe telefon og mails, så har jeg ofte set mig mig nødsaget til at skulle hyre hjælp til hjemmeside. Og oftest har det været med skuffelse. Tilsyneladende er det stadig det visuelle på stor skærm og ikke mobilvisning, hastighed og brugervenlighed der ligger øverst når der skal laves hjemmesider.
Jeg er godt på vej til at have en god succesoplevelse med at få lavet hjemmeside i wp – blockbuildertheme spectra one. Dvs ingen 3 parts pagebuilders.
Langt mindre kode og meget hurtigere end min gamle hjemmeside lavet i divi.
Jeg har med min nuværende hjemmesider insisteret på at de skal laves udelukkende med gutenberg blocks. Kun lige de mest nødvendige plugins og selvfølgelig et seo plugin for at støtte lidt ift titler, metatekster osv.
Jeg ser allerede begyndende resultater i rankings.
Ud over det. Jeg læste at google begynder at rulle noget ai search ud. Så når folk søger på noget de vil have viden om, så bliver det lidt mere chatgpt agtigt med svar fra google og ikke resultater fra nettet. Kender du noget til det?
Jeg har fx mange landingsider om symptomer hvor massage kan være brugbart, og får det meste af min traffik fra dem. Jeg lurer lidt på hvad det vil betyde for en som mig hvis folk bare får deres svar fra en ai. Og tænker selvfølgeligt meget på hvordan jeg bedst følger med tiden fremover.
Tak for at have leveret meget god info igennem tiderne Thomas. Vh Ras
Hej Rasmus
Ja, Google har det allerede her i USA. Det er nu ikke resultater fra Google, som du skriver – men resultater samlet op fra andre hjemmesider og med diverse links til dem.
Umiddelbart tror jeg ikke, det får den store effekt, da der er tale om sammenfatninger og ikke reelle og uddybende svar. For eksempel: