Log ud af Google

Et af de hyppigst gentagne spørgsmål fra kunder er: “Hvorfor ser jeg ikke de samme resultater i Google, som du og andre ser?”. I 9 ud af 10 tilfælde er svaret det samme: “Fordi du er logget ind i Google”. Banalt – men det er selvfølgelig ikke alle, der har læst SEO-LEX 10.0 og derfor ved den slags på rygraden. Som regel er det hurtigt forklaret til de fleste, men nu har jeg så sent som i dag erfaret, at der faktisk findes mennesker, der arbejder med SEO til daglig – og som ikke kender til dette så ubestridelige faktum. Så må vi jo lave en video, så de få SEO’ere i Danmark, der ikke har købt SEO-LEX endnu også kan være med.

Geografisk søgning

Sådan sagde den fuldtids SEO’er, jeg havde i telefonen i dag. Forhistorien er, at han sad med en opgave, der relaterede ganske meget til noget, jeg har lavet. Det er historien uvedkommende, hvad det er. På et givet søgeord (generisk som bare pokker) har jeg det site, der er tale om på side 4 – plads 42. Men min kollega i København havde samme site på side 1 – plads 4. Det er jo noget af en forskel.

Han mente som nævnt, at forskellen måtte være et udslag af, at Google havde indført “noget med geografi”. Nå da – og så helt hen over hovedet på mig var min første tanke. Jeg skyndte mig at logge på en server, jeg har et andet sted i Danmark – samme resultat: Side 4- plads 42.

Er du logget ind?

Nu snuppede jeg en tur via nogle proxyer – men stadig med samme resultat. Vor ven i Københavnstrup havde stadig sitet på side 1 – plads 4. Jeg var ikke et sekund ramt af tanken om, at han kunne være logget ind i Google.

Lettere fortvivlet tjekkede jeg af en ekstra gang. Men nej – jeg var selvfølgelig ikke logget ind. Med frustrationens tårer piblende ned af mine gamle kinder bad jeg ham sende mig et screendump.

Det kom så i min mail – og jeg måtte konstatere, at den gode mand var logget ind i Google, da han søgte. Og da det pågældende site var i hans interessesfære, havde han klikket på linket i Google mange gange – så Google havde lært, at det var et site, han kunne lide. Derfor lå det på side 1 hos ham – og på side 4 hos alle vi andre.

Som altid skal alt, der har med søgemaskineoptimering at gøre betragtes 360 grader rundt. Og det kræver altså, at man ikke sidder og fedter med søgeresultater, man er ret alene om i verden.

Da det jo ikke er alle på nettet, der har købt min SEO bog SEO-LEX 10.0 (endnu), snupper vi lige en video, så de, der mangler den , alligevel kan få friske og ufiltrerede søgeresultater i Google. Videoen er rated: Venlig for alle – også københavnske SEO’ere 😉

Se videoen i fuld skærm og HD – det er lidt sjovere!

Rosenstand out – med et smil!

Få et opkald fra Thomas Rosenstand - Så er du på vej til den ultimative SEO løsning!

27 kommentarer til “Log ud af Google”

  1. Tjaaa, det kan jo smutte for selv den bedste, men det burde det altså ikke for en SEO’er?

    Det er ikke så længe siden jeg så at en kollega i branchen brugte screendumps fra Google på sin reference side, med nogle gode placeringer, men sørme om man ikke oppe i højre hjørne kunne skimte hans gmail adresse, hvilket viser at de har været logget ind da de lavede screendumps til deres refererende side 🙂

  2. Det har vi vel alle prøvet, men det er nu ret tydeligt om man er logget på Google eller ej.

    Men når det er sagt, så er Google søgninger, hvor man ikke er logget på Google nok snart en saga blot. Kender ikke antallet af Google konti i Danmark, men vi er vel ved at være rigtig mange. Har du en Gmail, Adwords, Analytics, Google Reader, Blogger.com, iGoogle, YouTube konto.. ja, så kan du meget vel være logget på Google.

    Så bliver det ”ikke at være logget på” det nærmeste vi kan komme en empirisk måling af ”Google placeringer”, men ikke nødvendigvist et særligt sandt billede af andres søgninger.

    Dertil kommer den geografisk betingede søgning, som allerede i dag påvirker forskellige Google søgninger uden at man er logget på Google. F.eks. Google Maps i søgeresultater.

    Spændende er det i hvert fald.

    Potter

  3. Hej Potter
    Der er mange Google konti i Danmark ja. Men jeg synes nu ikke, det er så tit, jeg ser, at folk er logget ind dagen igennem. Afhænger nok lidt af, hvor man er.

    Det ER en udfordring – for hvordan afgøres en placering så? Performance afhængige aftaler der handler om placeringer er efterhånden en død sild af bl.a. disse årsager. Det er i stedet konverteringer/trafik etc., der er kriterierne nu.

    Og så er der den geografiske søgning, som du nævner. Er det bare mig, der finder den voldsomt irriterende i de fleste tilfælde?

  4. Jeg tror vi kun har set starten af ”local search”. Meta data er et buzzword indefor video og digitale billeder. Det har det egentligt været længe, men først nu er det ved at være i rigtig mange konsumer produkter. Og her er det altså geotagging der får mest opmærksomhed.

    Allerede i dag kan du næsten ikke bruge nogen af Google tjenester uden at skulle geotagge.

    Jeg har i hvert fald taget det med i mine overvejelser når jeg arbejder.

    Og ja – det kan være voldomt irriterende – og så svinger det heeelt vildt og er ikke til at styre 😉

  5. Nå for søren. Det forstår jeg så ikke, for jeg ser ikke længere forskel på SERPS, siden jeg deaktiverede weboversigten. Jeg bliver vist nødt til at teste det med flere keywords.

    Tak for det hurtige svar 🙂

  6. Problemet er, at når selv såkaldt “professionelle SEO’ere” ikke ved, at personaliseret søgning er en realitet, så gør hr. og fru Jensen heller ikke. Og skulle de en dag finde ud af det, finder de alligevel aldrig ud af at slå det fra.

    Så jo – udfordringen er til at tage og føle på!

  7. Thomas, bare så jeg er sikker, så siger du at det er nok at være logget af? Jeg har ellers hele tiden troet at det også var nødvendigt at slette hukommelsen også.

    Normalt søger jeg heldigvis på engelske ord og der kan man jo bl.a. benytte et sted som
    Så bliver man i hvert fald ikke generet af Google 🙂

    /Mikael

  8. Søren Sprogø

    Heh, go’ post!

    Jeg har dog observeret ændringer i SERP’et, hvis man foretager flere søgninger i samme session. Men ved ikke Big G stadig gør det. Kan ihvert fald ikke lige få den til det.

    Men for en sikkerhedsskyld, så starter jeg altid en clean, mindre browser op (f.eks. Chrome eller Opera) når jeg skal kigge på placeringer.

  9. Claus D Jensen

    Hej Thomas,

    Hvad er det så der gør, at man får forskellige resultater fra andre, når man er logget ud?

    Når jeg søger på SEO (Og ja, jeg ER logget ud!) får jeg andre resultater end dem, du får har på videoen..

    Mvh
    Claus 😀

  10. Som du nævner Thomas, er der forskel på SERPS afhængigt af om man søger på .com eller .dk.

    Men der jo også forskel på om man vælger “på nettet” eller “på dansk”. Jeg ser det (for mig) underlige resultat, at en af mine sider ligger på side 1 i SERPS, hvis jeg søger “på nettet” mens den rykker om på side 3 i SERPS, hvis jeg vælger “på dansk”. Det burde jo egentlig være omvendt, hvis der skulle være en forskel.

    Det sker ikke for andre undersider på mit site. Alle sider er på dansk og domænet er et .dk domæne.

  11. Hej Per

    Ja, det er der stor forskel på selvfølgelig. Det er min erfaring, at gennemsnitsbrugeren kun sjældent selekterer med den funktion.

    Jeg kan ikke sige så meget om det på din side uden at vide, hvilke URL, der er tale om.

  12. Claus D Jensen

    Hejsa Thomas,

    Har fundet “fejlen”!

    Selvom jeg søgte på google.dk, havde jeg sat sproget til engelsk.

    Da jeg valgte dansk, fik jeg samme resultat som dig.. 😀

    Mvh
    Claus

  13. Jeg må indrømme at jeg også har fanget mig selv i at blive falskt begejstret over gode seo resultater pga at være logget ind 🙂 ups!

    Men en anden ting (nu når vi snakker rækkefølge på søgeresultater): Jeg har forsøgt at se et system i, hvorfor Google rangerer/placerer resultaterne som de gør, ved denne søgning:

    site:domæne.dk

    Forsiden kommer øverst (ved WordPress kommer pages før posts), men derefter er nye og gamle / meget kommenterede og ikke kommenterede indlæg / osv spredt fuldstændig. Er det tilfældigt at indlæg og sider kommer i den rækkefølge de gør, eller er der en mening med placeringen / rækkefølgen? Jeg har ledt alfabetisk, post/page id rækkefølge osv, men kan ikke se systemet (hvis der er et).

    Tak for en god blog – og for foredraget du holdte hos Dias Danmark for længe siden 🙂

    1. Hej Tobias
      Tak for sidst – omend det er noget tid siden. Og tak for de pæne ord!

      Det er nu ikke rigtigt, at siderne kommer før posts ved en “site:” søgning på en blog. Tjek den f.eks. på min blog: http://www.google.dk/search?hl=da&safe=off&q=site%3Athomas-rosenstand.dk&meta=

      Rangordningen er oftest ret tilfældig, medmindre du smider et søgeord med ind i søgningen som her: http://www.google.dk/search?hl=da&safe=off&q=stavefejl+site%3Athomas-rosenstand.dk&meta= Hrér rangordnes således, at den vigtigste URL på sitet i forhol dtil søgeordet er øverst – og så fremdeles nedefter.

  14. Hej Thomas
    Det er snart lang tid siden, jeg erfarede dette, men måtte lige se dit videoklip igen – FORDI….

    Jeg forstår ikke, hvorfor jeg får 2 forskellige resultater på 2 forskellige computere – og på begge er jeg “logget af”

    Hvis jeg bruger Rank Checker i firefox, giver det et helt tredje resultat…

    Hmm… Kh Trine

  15. Kan også fremprovokere forskellige resultater når jeg er logget af og søger uden personalisering. Måske det kan være påvirket at noget “local” nams?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

36 98 71 40 (dansk takst)

Vi har åbent mandag til fredag fra 14:00 til 23:00 dansk tid på telefonen.

Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

Overvej vores nyhedsbrev - vi sender SEO tips hver anden mandag!

SEO-LEX 24

Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra snart 25 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

  • 521 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
  • Kendt som "Biblen om SEO"
  • Nyeste udgave: 12. december 2023

Concept Interest er i dag en del af TCON Services, LLC med hjemsted i Florida, USA

Scroll to Top