Består du Core Web Vitals? Vidste du overhovedet, at det er noget, du skal bestå? Iflg. en undersøgelse foretaget af Resolution Media, er det kun 1 ud af 5 (en ud af fem!) danske virksomheders hjemmesider, der består. Det kan så betragtes således, at kun 20 ud af 100 danske hjemmesider er parate til udrulningen af Googles "Page Experience" her i juni 2021. Men kan det virkelig passe, at det står så skidt til, når vi nu har skrevet og talt om det her i mindst et år? Skal vi tage et hurtigt kig?
Core Web Vitals på danske sites
Jeg har taget en absolut uvidenskabelig test af forskellige nicher i danske brancher - udvalgt uden nogen underliggende agenda. Det er disse nicher, jeg har kigget på:
- Børnetøj
- Rejser
- Coaching
- Elektronik
Det, jeg har gjort, er simpelt: Jeg har udført en populær søgning indenfor hver niche på Google (dansk og uden personalisering via et VPN, så det ser ud til, jeg fysisk befinder mig i København). Jeg har derefter taget resultat nr. 3 og testet den URL op mod PageSpeed Insights.
Sites er maskerede - sådan bare for at være rar.
Lad os lige minde hinanden om de væsentlige parametre for Core Web Vitals:
Børnetøj
Vi starter i nichen med børnetøj, og resultat nr. 3 på søgningen "børnetøj":
Siden dumper på 4 af de 6 væsentlige punkter - halter lige igennem på LCP og CLS. Ikke særligt imponerende - og Google giver da også et hav af inputs til, hvad der trænger til forbedring på den side:
Av for den, hva´? Der må komme nogle gevaldigt røde ører hos udviklerne snart. Den største synder er den med forkerte billedformater. Lad os lige se, hvad der kan hentes der ved blot at udføre en korrekt komprimering - og uden at begynde at kigge på WebP-formatet, som i øvrigt varmt kan anbefales. Jeg hentede alle billeder og grafikfiler fra den pågældende URL og kørte dem gennem en komprimering.
36% i alt sparet i filstørrelser... Jeg siger ikke mere udover, at den slags ikke er OK i 2021. Mon de har glemt at læse SEO-LEX?
Det gode for ejeren af den hjemmeside er, at der i voldsom grad er plads til forbedringer. Det mindre gode er, at i skrivende stund er der under en måned, til Google ruller det her ud.
Rejser så?
Jeg har søgt på "rejser" og igen taget resultat nr. 3:
Dumper på 5 ud af de 6 vigtige - og ret grundigt dumper endda på LCP. Men de har formået at komme 100% i mål på CLS, og det er faktisk ikke så nemt.
Hvad med coaching?
Her har jeg søgt på "coaching" og igen.. Du kender allerede rumlen, så lad os bare:
Dumper på 4, snaldrer lige igennem på 1 punkt og består med fanfare på CLS.
Mon det ser bedre ud med elektronik så?
Elektronik
Her har jeg blot søgt på "elektronik":
Dumper på 5 ud af 6, og lad os lige se på, hvorfor den dumper, da den jo er det sidste eksempel:
Ubrugt JavaScript og CSS koster tilsammen over 9 sekunder. Det er jo også en sjat.
Og så de sædvanlige billeder - det synes at være totalt ukendt land for hovedparten af webbureauer og webmastere, at billeder ikke blot kan komprimeres - men at de altså SKAL komprimeres:
Næsten 30% af filstørrelsen sparet ved en komprimering.
Det er da skidt
Den føromtalte undersøgelse siger, at 4 ud af 5 hjemmesider ikke er parate. De 4 hjemmesider testet herover er meget langt fra parate. Men måske er det bedre, hvis jeg snupper en hjemmeside nr. 5? Og hvis jeg så endda tager en hjemmeside fra branchen, må det da sidde lige i skabet, ikke?
Nej:
Det gjorde det så heller ikke - kun 1 element er bestået, halter igennem på 1 element og dumper på 4. Men det er nok det der med skomagerbørn.
Hvordan ser det ud hos dig?
Hvis du er på mit nyhedsbrev eller ejer (og faktisk har læst) SEO-LEX, har du vidst, at dette her ville komme siden 2020. Så du er forhåbentlig den ene ud af fem? Ellers har du jo masser af tid - for det er altså ikke før her midt/slut juni 2021, at Googe ruller det her ud. De siger i øvrigt, at de er færdige med det globalt i august.
Gradual rollout starting in mid-June this year
We'll begin using page experience as part of our ranking systems beginning in mid-June 2021. However, page experience won't play its full role as part of those systems until the end of August. You can think of it as if you're adding a flavoring to a food you're preparing. Rather than add the flavor all at once into the mix, we'll be slowly adding it all over this time period. Kilde: https://developers.google.com/search/blog/2021/04/more-details-page-experience
Du ved det sikkert allerede - men for en sikkerheds skyld: Her er links til to gode steder at teste din egen hjemmeside:
HUSK: Det er KUN resultaterne for mobil, der er relevante, da Google crawler og vurderer som mobil.
Rosenstand out!
PS: Nå ja - det er vel relevant lige at tjekke, om denne artikel så består, ikke? Lad os se:
Det gik så lige 🙂
Det er da hvad man kan kalde for et wake up call! Jeg tog fat i mit bureau som både har leveret min hjemmeside og antages at sikre SEO på den. De havde ikke lige hørt så meget om Core Vitals men de kunne da kigge på det på timebtaling.
Jeg er ikke kunde der mere!
Hej Morten
Næ – men det er du så her i stedet. Velkommen til!
Mange tak for nogle gode artikler, som beskriver tingene på en god og “letforståelig” måde! Jeg har beskæftiget mig med dette emne i lang tid
Det er en meget fed analyse, tak for rådet. Din “uvidenskabelig test af forskellige nicher i danske brancher” er virkelig imponerende.