Linkbuilding i 2024 i Danmark

Byg troværdighed med professionel linkbuilding - det sørger vi for!

Hvad er linkbuilding til SEO

Tag ikke kun vores ord for det - se her,
hvad vores kunder gennem 25 år siger: Referencer.

Vi klarer din linkbuilding!

Linkbuilding er en af de absolut vigtigste faktorer i forhold til at skabe gode placeringer i Google med SEO.

Groft sagt kan SEO-linkbuilding opdeles i tre underkategorier, og alle tre er vigtige.

  1. Ekstern linkbuilding - det handler om at skabe links fra andre hjemmesider til sin egen hjemmeside. Relevante links vel at mærke!
  2. Intern linkbuilding - det handler om at skabe en god intern struktur på links mellem de enkelte undersider, der giver mening for brugerne.
  3. Udgående linkbuilding - det handler om at linke fra sin egen hjemmeside til andre hjemmesider, der er relevante, så man hjælper sine brugere til endnu mere information.

Vi arbejder udelukkende med dansk linkbuilding - skal du med og have hjælp til linkbuilding? Vi laver en linkbuilding pakke specifikt til dine behov!

Indholdsfortegnelse

    ℹ️ Sandheden om linkbuilding

    Der er flere myter, end der er sandheder om det at skaffe links. Lad os få afklaret, hvad det reelt handler om med linkbuilding!

    Hvad har vi lært fra Googles datalæk om linkbuilding?

     

    Store mængder dybt hemmelige data fra Google om deres ranking-systemer blev lækket i maj 2024.

    Datalækket viser tydeligt, hvor vigtig linkbuilding er for SEO og websiders placering i søgeresultaterne. Ifølge dokumentet spiller ankertekster en afgørende rolle i søgemaskinernes algoritmer, især når det handler om at vurdere en sides autoritet og relevans.

    Linkbuilding øger en sides PageRank, hvilket igen påvirker dens synlighed og placering i søgeresultaterne. Kvaliteten af de sider, der linker til en given side, er også vigtig; links fra høj-kvalitets sider har større indflydelse end dem fra lav-kvalitets sider.

    Algoritmerne tager desuden højde for, hvor ankerteksterne er placeret, og hvor mange parallelle links der er fra den samme kilde til det samme mål.

    Alt i alt er linkbuilding en kritisk del af en SEO-strategi, og det er fortsat "højoktan benzin", som reelt ingen hjemmesider kan klare sig uden.

    ℹ️ Hvad er linkbuilding?

    Linkbuilding er enhver handling, der aktivt foretages for at få et link til din hjemmeside.

    • Når du beder en samarbejdspartner linke til dig
    • Når du selv laver et link til din hjemmeside
    • Når din SEO-leverandør på den ene eller anden måde får et link til din hjemmeside

    Det at købe links kan skabe nervøsitet hos mange, for det "må man jo ikke". Det er faktisk en sandhed med modifikationer, for sagen er, at betaler du nogen person eller et firma for på den ene eller den anden måde at skaffe dig links, har du købt links. Og det er faktisk IKKE mod Googles retningslinjer - for så ville det jo være imod dem at hyre for eksempel et PR bureau til at skrive en pressemeddelelse, der linker til din hjemmeside.

    Linkbuilding skal på lige fod med alt andet i SEO udføres korrekt, så du ikke udsættes for nogen unødig risiko. Nem linkbuilding for vores kunder er det, vi også kan - og har gjort i 24 år. Det er en del af vores service for det store flertal af vores kunder.

    Hvad koster linkbuilding

    Som med alt andet, vi laver: Du fortjener et individuelt tilbud, der er baseret på dine reelle behov i forhold til konkurrencen etc. - og ikke en bevidstløs pakkeløsning efter princippet "one size fits all". Der er ikke to ens situationer, og linkbuilding skal tilpassed din unikke situation for at have den fornødne effekt! Du kan klikke på knappen her, udfylde - så ringer vi til dig og tager den derfra:

    Vores bud på fordeling af linkbuilding-indsats
    Linktype Vigtighed %
    Ekstern linkbuilding
     50 %
    Intern linkbuilding
     30 %
    Udgående linkbuilding
     20%

    Langt de fleste hjemmesider / webshops har brug for en aktiv indsats for at få de nødvendige eksterne links - og langt de fleste har store mangler i den interne linkbuilding.

    Desværre er der en del forkerte historier i omløb om, at link building ikke længere har så stor betydning. Sørg for, at dine konkurrenter tror på det - og lad være at tro på det selv! God linkbuilding er fortsat hamrende effektivt her i 2024!  

    ℹ️ Ekstern linkbuilding

    Firkantet sagt er et link til din hjemmeside fra et andet sted på nettet lig med en anbefaling. Jo flere, der linker til dig - jo bedre må du så være. Så enkelt er det bare ikke.

    De links, der virkelig tæller positivt for dig, har nogle fællestræk:

      • De kommer fra indhold på nettet, der handler om det, linket går til. Altså: Sælger du kaffemaskiner, er et godt link til dig fra en hjemmeside, der handler om kaffe, om køkkenmaskiner eller kaffebrygning. Så sent som i februar 2021 har Google igen bekræftet, at det IKKE er mængden af links, der tæller - men den kontekst, de kommer fra!
      • De kommer fra hjemmesider, der hører til i samme land, som du gør (som hovedregel). Har du en dansk hjemmeside, har du mere ud af et link fra en anden dansk hjemmeside, end du har af et link fra Grækenland eller Thailand for eksempel.
      • De kommer fra hjemmesider, der er "i godt ry" hos Google. Det betyder, at de kommer fra hjemmesider, der har gode / anstændige placeringer i Google.

    4 gode grunde til du ikke kan undvære linkbuilding

    1. Forbedrede søgemaskineplaceringer: Dit website er en ø i internettets enorme hav. Uden broer til denne ø - i form af links fra andre websites - er det svært for søgemaskiner som Google at finde og vurdere dit sites relevans og værdi. Linkbuilding hjælper med at skabe disse broer, forbedrer din placering i søgemaskineresultaterne og gør dit website mere synligt og tilgængeligt.
    2. Øget trafik: Når du arbejder med linkbuilding, får dit website ikke kun trafik fra søgemaskiner, men også fra de mange websites, der linker til dit. Disse links fungerer som henvisninger, og de kan drive en betydelig mængde kvalitetstrafik til dit website. Det er som at have flere veje, der fører til din butik i den digitale verden!
    3. Opbygning af Brand: Kvalitets-linkbuilding betyder, at velrenommerede og troværdige websites anbefaler dit website. Dette bygger din brand autoritet. Folk og søgemaskiner vil begge begynde at anerkende dit website som en autoritativ kilde inden for dit felt. Det er en uerstattelig fordel ved linkbuilding, der kan hjælpe dit brand med at skinne stærkere end nogensinde før.
    4. Langsigtede SEO fordele: Linkbuilding er ikke en engangsproces, men en fortsat indsats, der genererer langsigtede fordele. Over tid kan et godt linkbuilding-arbejde sikre din websites placering i søgemaskineresultaterne, selv når algoritmerne ændrer sig. Det er som at plante træer i dag for at få skygge i morgen. Investering i linkbuilding er en investering i din virksomheds fremtidige succes!

    Forskellen på "naturlige" links og byggede links

    Kort fortalt: Et naturligt link er et link til dig, som du får, fordi nogen har fundet din hjemmeside og ønsker at linke til den.

    Det kan være, fordi du har en fantastisk artikel på den, et unikt produkt eller andet. Det opstår, uden uden du har bedt nogen om at lave linket. Det er den slags indgående links, du får, når du har noget godt at byde på i form af fantastisk indhold, unikke produkter. Nå ja - eller meget lave priser.

    Et bygget link er et link, som du aktivt har gjort noget for at få. Måske har du bedt en blogger om at linke til dig, eller du har købt linkbuilding hos et firma.

    Hvor får du links fra?

    Mulighederne for at få andre hjemmesider til at linke til dig er nærmest uendelige - men ikke altid lige nemme. Blandt de væsentligste kan nævnes:

    • Leverandører og samarbejdspartnere - det er oplagt, at de kan og bør linke til dig.
    • Medlemskaber i foreninger og erhvervsklubber m.m. - bed om at få links fra deres hjemmesider. Tænk også på, om du kan lave en aftale med andre medlemmer i samme forening om relevante links mellem jeres hjemmesider.
    • Artikler og blogposts hos andre - en effektiv og oplagt metode, hvor du beriger andre hjemmesider med din viden og med relevante links til mere information på din egen hjemmeside.
    • Pressemeddelelser er altid en mulighed - men det er ikke altid, links er tilladte. Prøv dig frem!

    Hvad der altid gælder: Arbejd med en professionel, der sikrer dig mod skadelig linkbuilding, kan og vil rådgive dig og tager din forretning lige så alvorligt, som du gør!

    ℹ️ Hvad er intern linkbuilding

    Det er noget, du og/eller dit webbureau sørger for. Det er - ganske enkelt - opbygningen af links mellem dine egne sider på din hjemmeside. Du har selvfølgelig en menu, men den tæller ikke rigtig med her. Et godt og effektivt internt link giver værdi for dine gæster.

    Det kunne for eksempel være et link mellem din side om "det bedste vand til kaffebrygning" og din side om "afkalkning af kaffemaskiner".

    Intern linkbuilding er ofte meget forsømt, og det betyder, at der er store gevinster at hente for langt de fleste ved en minutiøs gennemgang og opbygning af interne links mellem sider, der har relevans for hinanden. Det er også yderst brugervenligt!

    Sælg mere med interne links

    Fidusen er, at det skal give mening for dine gæster - der skal være en direkte sammenhæng mellem siderne, og det skal give god mening at ville vise den anden side.

    Ligesom når en ekspedient viser stativet med slips til en mand, der lige har købt 3 skjorter - men som næppe ville vise hylden med træsko til ham.

    Udgående linkbuilding

    Find andre hjemmesider om dit emne, som ikke er i direkte konkurrence med dig. Lav links til dem. Det viser Google, at du er en ressource, der er værd at se nærmere på, og det har bevisligt en positiv effekt på dine placeringer!

    Et eksempel på et godt udgående link fra denne artikel kunne være et link til mit kursus i, hvordan du skal tænke optimering ind i alt, du laver på din hjemmeside: SEO kursus - FiloSEOfi

    Nu ved du lidt mere om, hvad linkbuilding er. Hvis du vil videre, er du velkommen til at kontakte mig.

    Er du interesseret i at lære om både linkbuilding og anden SEO, kan jeg anbefale e-bogen SEO-LEX, der opdateres hvert år, og så er den kendt som "den danske bibel om søgemaskineoptimering".

    Linkbuilding handler mere om kvalitet end om mængde

    Groft sagt er alle indgående links til din hjemmeside af værdi. Der er dog STOR forskel på værdien fra link til link. Hvis du f.eks. har en hjemmeside, der handler om boligudlejning, vil links fra andre sider om samme emne have større værdi end links fra f.eks. en side om kaffemaskiner.

    • Links fra sites i samme land som dit er som udgangspunkt mere værdifulde end links fra andre lande.
    • Links fra artikler og andet indhold, der har relevans for det, der linkes til, har væsentligt større betydning end "emnet" for selve hjemmesiden. Hint: Tag for et eksempel et link fra et dagblad - hvilket emne har dagbladets hjemmeside? Nemlig: Intet emne. Men en artikel på dagbladets hjemmeside kan handle om det, du laver.
    • Links til din hjemmeside fra internetkataloger kan have effekt. Her er det afgørende vigtigt, at beskrivelserne og især selve linkteksten afpasses nøje til indholdet og de søgeord, du gerne vil findes på. Men det er bestemt ikke linkkataloger, du skal bruge megen tid på!

    Husk også, at du får uendelig meget mere ud af links, hvis din hjemmeside er teknisk i orden - og netop derfor må du ikke forsømme teknisk SEO.

    Linkbuilding kræver erfaring og know-how

    Umiddelbart kan det lyde som en meget enkel opgave at skaffe indgående links fra andre hjemmesider til din hjemmeside - men de fleste render panden mod en mur ret hurtigt, når der skal arbejdes med linkbuilding.

    Der skal nemlig ofte MANGE links til, og det skal være links fra de rigtige hjemmesider. Ofte er det nødvendigt at skrive deciderede små artikler, som indeholder links til din hjemmeside, når konkurrencen er hård.

    Det er den type linkbuilding, du skal bruge professionel hjælp til. Linkbuilding bør ikke længere udføres med betalte links - Google bedømmer nemlig betalte links som mere eller mindre værdiløse. Det er en meget vigtig faktor i linkbuilding!

    Ofte er dine konkurrenter på side 1 i Google "begavet" med mange tusind indgående links - og så rækker et link fra faster Odas hjemmeside til din hjemmeside ikke langt.

    Det er i høj grad dine konkurrenters linkprofil, der afgør størrelsen på den nødvendige indsats for dig.

    Kataloger er udmærkede, men de kan absolut ikke stå alene - der skal arbejdes med din branches respekterede ressourcer i form af portaler, samarbejdspartnere og meget mere. Linkbuilding er hamrende effektivt, når det er rigtigt udført.

    Et godt råd om linkbuilding

    Hvis du ikke har 100% styr på, hvordan du skal gøre det, skal du overlade det til fagfolk! Kommer du i lag med såkaldte linkfarme eller andet snavs, kan det være direkte skadeligt for din hjemmeside!

    Måske ved du det ikke - men linkbuilding handler også om udgående links fra din hjemmeside til relevante hjemmesider. Nysgerrig? Tal med os om succes i søgemaskiner og om effektiv søgemaskineoptimering.

    Note: Linkbuilding omtales ofte i to ord - altså som link building. Da ordet er engelsk, må vi formode, at det reelt er den mest korrekte betegnelse.

    ℹ️ Farlig link building

    Lad os hellere nævne alt det trælse og sure - for der er efterhånden en hel del ting, du skal være yderst påpasselig med at gøre i forhold til at skabe indgående links til din hjemmeside.

    Google er blevet svært meget dygtigere til at skille skidt og kanel ad, når det handler om kvaliteten af de links, der peger på din hjemmeside.

    Faktisk har Google et navn for de særlige dele af deres algoritme, der beskæftiger sig med netop den slags: Penguin. Så når du hører folk i min branche tale om den onde pingvin, er det altså ikke de små søde skabninger nede på Antarktis - men derimod Googles algoritmer, vi taler om.

    Lad os bare være konkrete med det samme. Du skal ikke - uanset at flere af disse metoder har virket i større eller mindre omfang engang - begive dig ud i følgende:

      • Køb af links i linkpakker i stort omfang via hjemmesider som for eksempel fiverr.com - det er links fra yderst tvivlsomme sider, og er du heldig, skader de dig ikke nævneværdigt. Og de gavner dig med sikkerhed ikke!
      • Tilbud på diverse danske iværksætterfora om "billige linkpakker" - der er stort set altid tale om outsourcing til Indien og andre steder, hvor der så skabes links fra alt muligt skrammel til din hjemmeside uden skyggen af relevans.
        Linkene kommer fra ikke-danske sider, og ofte fra hjemmesider, der allerede er i "bad standing" hos Google. Igen: Du skal være heldig, hvis du kan nøjes med at tabe dine penge her - ofte vil du også tabe placeringer.
      • Spamme dig frem i verden ved mere eller mindre ubegavede kommentarer på et hav af blogs, fora og andre steder, hvor du kan smide et link til din hjemmeside.
      • Engagere dig i linkbytte med andre hjemmesider - medmindre du kan gøre det aldeles under radaren og uden det ser for påfaldende ud.
      • Få links fra udenlandske sites med engelske tekster - og så lige et par danske ord som ankertekster til dig. Det er den sikre vej til at blive skambidt af Penguin!

    Tilbud på linkbuilding?

    Ja da! Det klarer vi gerne for dig. Start med at udfylde kontaktformularen øverst til højre på denne side - så tager vi den derfra. Vi tilbyder billig linkbuilding baseret på en linkbuilding analyse af dit site og dine behov.

    Baseret på din konkurrencesituation, nuværende linkprofil og det, du gerne vil være synlig på, kalkulerer vi den nødvendige indsats og laver et tilbud. Se mere her.

    Hvad koster linkbuilding?

    Det afhænger helt og aldeles af konkurrencesituationen i dit marked, din nuværende linkprofil med mere. Derfor får du et unikt tilbud - du passer nemlig ikke ind i en kasse med færdige pakker her hos os!

    Her er en artikel, du med fordel kan læse om emnet: Interne links og ankertekster

    Vil du have et godt tilbud på at få skabt links til din hjemmeside? Udfyld formularen - og vi har bolden!

    Hvad er et link?

    En link er et hyperlink, der forbinder en webside til en anden webside eller et andet dokument på internettet. Når du klikker på et link, bliver du omdirigeret til den anden side eller det andet dokument.

    Et link anses af de fleste søgemaskiner - og ikke mindst af Google - som en anbefaling af den side, der linkes til.

    Faktisk er udgående links også en slags anbefaling af den side, der likes fra - for det er jo netop hele meningen med web (spind) - at så meget relevant som muligt er linket til og fra hinanden.

    Typer af links

    Der er flere forskellige typer af links, som du kan bruge til at forbinde dit websted med andre. Nogle af de mest almindelige typer af links er:

    • Direkte links er en type link, der giver brugerne mulighed for at klikke på et link og gå direkte til et bestemt websted.
    • Indirekte links - kaldes ofte for "second thier links - er en type link, der fører til et website, der har et link til det website, du ønsker et link til. Filosofien bag dette er, at når din hjemmeside styrkes af indgående links, må de hjemmesider, der linker TIL dig også styrkes af indgående links.
    • Nofollow links - det er links forsynede med en attribut, der fortæller søgemaskiner, at afsenderen af linket ikke ønsker, at søgemaskiner skal tillægge linket nogen værdi i relation til SEO.

    Også sagt om linkbuilding

    Linkbuilding har længe været en vigtig faktor i søgemaskineoptimering (SEO) og dette ser ikke ud til at ændre sig i 2024. Linkbuilding handler om at skabe links fra andre hjemmesider til din egen hjemmeside, hvilket kan hjælpe med at øge din synlighed i søgeresultaterne og forbedre din placering i søgemaskinerne.

    I dag er linkbuilding stadig en vigtig faktor i søgemaskinealgoritmerne, da søgemaskinerne bruger links til at vurdere kvaliteten og relevansen af en hjemmeside. Jo flere kvalitetslinks du har fra andre troværdige og relevante hjemmesider, desto mere sandsynligt er det, at søgemaskinerne vil vurdere din hjemmeside som værende af høj kvalitet og relevant for brugerne.

    Det er dog vigtigt at bemærke, at linkbuilding ikke længere handler om at skabe så mange links som muligt, men om at skabe kvalitetslinks fra troværdige og relevante hjemmesider. Søgemaskinerne er blevet mere sofistikerede i deres evne til at skelne mellem gode og dårlige links, og de vil belønne kvalitetslinks og straffe dårlige links.

    Derudover kan linkbuilding også have andre fordele udover at forbedre din placering i søgemaskinerne. Kvalitetslinks kan også hjælpe med at øge trafikken til din hjemmeside, da de giver potentielle kunder en anden måde at finde dig på. De kan også hjælpe med at øge din synlighed i din branche og etablere din hjemmeside som en autoritet inden for dit felt.

    Kort sagt: Linkbuilding stadig en vigtig faktor i 2024, da det kan hjælpe med at forbedre din synlighed i søgemaskinerne, øge din trafik og etablere din hjemmeside som en autoritet. Men det er vigtigt at fokusere på kvalitetslinks fra troværdige og relevante hjemmesider, da det er dette, som søgemaskinerne belønner og bruger til at vurdere kvaliteten af din hjemmeside.

    Kært barn har mange navne, og linkbuilding eftersøges i stor stil i Google med søgninger som for eksempel: Linkbuidling, linkbudling, linkbuiding og endda lingbuilding. Vi tager gerne mod dem alle.

    Thomas Rosenstand

    Thomas Rosenstand

    Thomas Rosenstand har arbejdet professionelt med SEO siden 1999 og er en anerkendt ekspert, forfatter, foredragsholder og underviser i emnet. Har udgivet bl.a. SEO-LEX, FiloSEOfi og de kendte kurser hos GoLearn. Tjek ind på LinkedIn her.

     

    Få en gratis SEO-snak - bedre end et generisk tilbud!

    Start her, hvis du bare vil i top på Google! Få et opkald fra SEO ekspert Thomas Rosenstand - Det er uden forpligtelser for dig, og efter en kort samtale er Thomas klædt på til at hjælpe dig bedst! Lad torsdag, 21/11 være dagen, hvor vi starter en dialog! Gider du ikke formularen? Send en e-mail til Thomas her.

    Thomas startede med optimering, før Google gik i luften. Mange i Danmark kalder ham "Mr. SEO" - og han er kendt for at kalde tingene for, hvad de er.

    Få en snak med Thomas - gratis

    Artiklen er skrevet af

    36 98 71 40 (dansk takst)

    Vi har åbent mandag til fredag fra 14:00 til 23:00 dansk tid på telefonen.

    Du kan skrive en e-mail, når det passer dig - vi svarer lynhurtigt!

    Overvej vores nyhedsbrev - vi sender SEO tips hver anden mandag!

    SEO-LEX 24

    Vil du lære SEO - så køb min bog, fyldt med alle mine erfaringer fra snart 25 år i branchen. Så god, at den aldrig har været gratis - og så god, at den stadig er den bedste efter hver årlig opdatering.

    • 521 sider SEO e-bog  – 120 minutters videoer
    • Kendt som "Biblen om SEO"
    • Nyeste udgave: 12. december 2023

    Concept Interest er i dag en del af TCON Services, LLC med hjemsted i Florida, USA

    Scroll to Top